NICA

NICA
Projektansvarlig
Videnspredning for projektet
Artikel: Helikopter-målinger kan spare landbruget millioner

Artikel på Videnskab.dk den 9. oktober 2014.

Projektet er bevilget af Det Strategiske Forskningsråd, og formålet er at udvikle nye metoder til at kortlæg-ge lokale geologiske strukturer, som vil kunne danne basis for at opsætte mere pålidelige modeller for transport og nedbrydning af nitrat.

Nitratudvaskning fra landbruget skal reduceres betydeligt med implementeringen af Vandrammedirektivet. Den hidtidige regulering har været ens for alle områder uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitrat-reduktion i undergrunden varierer betydeligt, afhængigt af de geologiske forhold. Effekten af generelle reguleringer er i gennemsnit kun 1/3, da 2/3 af det udvaskede nitrat nedbrydes naturligt i undergrunden, inden det når vandløbet. En differentieret indsats vil derfor være langt mere omkostningseffektiv. Med den nuværende viden kan man dog ikke med tilstrækkelig sikkerhed udpege, hvilke geografisk afgrænsede områder der har en hhv. stor og lille naturlig nedbrydningskapacitet. I forskningsprojektet udvikles nye geofysiske metoder til at kortlægge lokale geologiske strukturer med fokus på de øverste 30 m af undergrunden. Der vil desuden blive udviklet metoder til modellering af transport og nedbrydning af nitrat i undergrunden, samt til at vurdere betydningen af datatæthed og geologisk heterogenitet på pålideligheden af modellers prediktionsevne på forskellige størrelser af opland. De mulige økonomiske gevinster ved anvendelse af de udviklede metoder og en differentieret indsats undersøges.

Videncentret for Landbrugs primære opgave i projektet er at udarbejde anbefalinger til en målrettet vandforvaltningsstrategi på oplandsskala, herunder at inddrage landmænd aktivt i forvaltningsstrategien med henblik på at muliggøre en miljømålopfyldelse samtidig med, at landbruget fortsat udvikler sig økonomisk rentabelt.

Effekten af projektet vil være, at det forventes at blive muligt at udpege hhv. sårbare og robuste arealer, som vil kunne danne basis for at vurdere de fremadrettede miljømæssige indsatsområder. 

Link til projektets hjemmeside: http://www.nitrat.dk.

Møder med både enkelte og grupper af landmænd med henblik på i 2014 at beregne konsekvenser ved målrettet regulering på bedriftsniveau og oplandsniveau. I den forbindelse fortløbende involvering og formidling med interessenter og landmænd i forsøgsområde, bl.a. via hjemmeside: http://oplandsråd-norsminde-fjord.dk/.

Afsluttende seminar den 9. oktober 2014

NiCA afholdt den 9. oktober afsluttende seminar på Aarhus Universitet med ca. 100 deltagere.

Invitation til workshop på Norsminde Kro - 11. dec 2014

En række projekter i oplandet blev fremlagt og diskuteret. Herefter workshop om mulige nye reguleringsformer. Holdninger blev samlet og bringes videre i debatten om kvælstofregulering via de myndigheder og forskningsprojekter som deltog i workshoppen.

Præsentation og diskussion af nye projekter

i forbindelse med workshop på Norsminde Kro den 11. december 2014.

referat: Summary Norsminde stakeholder workshop, 2014

Engelsk referat af workshoppen, der blev afholdt den 11. december 2014 på Norsminde Kro.